Højere fradrag i 2017? Indbetal ekstra nu

Er du en af dem, der kan spare penge i skat ved at indbetale ekstra på din pensionsordning i 2017? Så er det nu, hvis du vil nå at udnytte dit skattefradrag for i år. Hvis din indkomst i 2017 overstiger grænsen for topskat (479.600 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag), kan du få en skattemæssig fordel ved at indbetale det resterende beløb på din pensionsopsparing.

25. oktober 2017

Det er nu, du skal overveje, om du vil indbetale ekstra på din pensionsordning i år. Se herunder, hvad du skal gøre. Det afhænger nemlig af, om du indbetaler til en privat pension, eller om din pension bliver betalt via din arbejdsgiver. 

Vil du forhøje dine løbende indbetalinger, skal du kontakte din pensionsrådgiver. Har du spørgsmål til ekstra indbetaling, så klik på linket herunder, og skriv dit telefonnummer, så ringer vi dig op.

Indbetal til din firmapension

Fristen er d. 19. december

I de fleste virksomheder er der lønkørsel omkring den 20. i måneden. Vil du nå at indbetale ekstra i 2017, skal du oplyse det inden da. Alle indbetalinger modtaget efter den 4. januar 2018 vil høre under indkomståret 2018 og vil ikke tælle med i dit fradrag for 2017.

Sæt et engangsbeløb ind

Giv besked til dem, der administrerer lønnen på din arbejdsplads. De trækker pengene i din løn og sender dem til Skandia. Vær opmærksom på, at du ikke vil kunne se din ekstra indbetaling på din konto før i februar, da vi i januar implementerer en ny IT-platform, der giver os mulighed for at give dig en hurtigere og mere personlig service fremover.

Indbetal til din private pension

Fristen er 29. december

Vil du nå at indbetale ekstra i 2017, skal det ske inden den 29. december 2017. Alle indbetalinger modtaget efter denne dato vil gælde for indkomståret 2018 og vil ikke tælle med i dit fradrag for 2017.

Sæt et engangsbeløb ind

Log på via din netbank og overfør det beløb, du ønsker at overføre på reg.: 1670 kontonr.: (dit CPR-nr. uden bindestreg).

Hvis du overfører et større beløb, skal du være opmærksom på, at du ikke vil kunne se din ekstra indbetaling på din konto før i februar, da vi i januar implementerer en ny IT-platform, der giver os mulighed for at give dig en hurtigere og mere personlig service fremover.

  • © Skandia 2018
  • 17-11-2018 23:06
  • 1.0.6878.19248:431