Hjælp til smerter i nakken

Der kan være mange forskellige årsager til smerter i nakken. Du kan f.eks. få ondt i nakken, hvis du gennem længere tid belaster kroppen forkert. Når vi sidder ned, har vores kropsholdning betydning for hvilken del af rygsøjlen der belastes mest, og hvor belastningen frembringer smerte.

Sidder du med hovedet fremme (duknakket) og hænger i overkroppen, så sker belastningen hovedsageligt i den øvre del og på bagsiden af rygsøjlen. Strukturerne på forsiden af halsen kan også blive stramme og give smerter.

Beskyt din nakke, øvre ryg og skuldre

Du kan selv gøre rigtig meget for at beskytte din nakke, øvre ryg og skuldre. Her er et par gode råd til dig:

  • Træn varieret, dvs. dyrk både udholdenheds-, stabilitets- styrke- og kredsløbstræning
  • Søg ergonomisk vejledning, og få indstillet din arbejdsstation korrekt, så du sidder hensigtsmæssigt med hovedet og hagen inde
  • Saml skulderbladene og sid med ret holdning
  • Variér dine arbejdsstillinger mange gange i løbet af dagen
  • Hold hyppige pauser
  • Lav strækøvelser for nakke og arme
  • Kontakt evt. en fysioterapeut for specifikke træningsøvelser.

Søg altid læge straks, hvis du:

  • pludselig får meget voldsomme smerter i nakken eller hovedet
  • sammen med nakkesmerterne føler utilpashed, har feber eller synkebesvær
  • får nedsat kraft i en eller begge arme eller får besvær med motorikken i dine fingre (for eksempel besvær med at åbne og lukke knapper).*

*Kilde: https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/nakkesmerter.htm

  • © Skandia 2021
  • 08-05-2021 01:22
  • 1.0.7400.20084:685