Inspirerende foredrag om aktuelle temaer som fx forandringsledelse, sundhed og arbejdsglæde

Business Briefing i København

Vores næste foredrag er den 13. juni med tidligere landsholdspiller Lars Christiansen. 

Tilmeld mig nu

Tema: Fra guld til mental nedtur

Man kan drage mange paralleller mellem rollen som leder og topatlet. Ledere og atleter skal hele tiden jagte bedre resultater, have overblik og ikke mindst overskud til at træffe store beslutninger.
At drive en sund forretning er en hård disciplin og for at kunne lede andre, skal man kunne lede sig selv. Skal dine medarbejdere performe bedre? Så stop med at kigge udad, og start med at kigge indad.

På denne Business Briefing fortæller tidligere håndboldspiller Lars Christiansen en åben og ærlig historie: om at være topatlet, konkurrencemenneske, konstant at skulle performe på et højt niveau og erkendelsen af hvornår nok er nok og kroppen siger fra. Du går herfra med en historie, der skaber rum for refleksion om din egen mentale topform og inspiration til forandring, så du kan optimere dit eget potentiale og lederskab.

Om Lars Christiansen

Lars Christiansen er en af dansk idræts største profiler i nyere tid. Allerede som ungdomspiller blev han kåret som ”verdens bedste”. I en periode over 20 år stod han for 1503 mål i 338 A-landskampe, hvilket er suveræn dansk rekord, og i 2014 blev han optaget som medlem af sportens Hall of Fame. I dag er Lars Christiansen håndboldekspert på tv2.

  • © Skandia 2018
  • 20-05-2018 17:49
  • 1.0.6677.23266:181