En god økonomi - både i dag og i morgen

Alle har forskellige mål og drømme for sit liv, hvad enten det er nu eller i fremtiden. Derfor lægger vi i Skandia vægt på, at I rådgives og motiveres til at tage de økonomiske beslutninger, der både muliggør det, I hver især drømmer om for fremtiden, men også tager højde for uventede begivenheder i dag.

Skandias syn på opsparing

Opsparing handler om, at du ikke bruger det hele i dag, men lægger noget til side, så du også har til fremtiden. Derfor mener vi, at opsparing bør tage afsæt i disse tre målsætninger:

  1. At skabe økonomisk fleksibilitet: For langt de fleste handler det på kort sigt om, at skabe en buffer-opsparing. Et økonomisk råderum til uforudsete begivenheder eller udgifter. Det kan være nye hårde hvidevarer, reparationer på bilen eller kortvarig arbejdsløshed.
  2. At realisere bestemte mål: Når den økonomiske buffer er på plads, vælger mange at oprette en opsparing, som på mellemlang sigt hjælper til at realisere ønsket om for eksempel renovering af hjemmet, orlov, en længere rejse eller måske køb af sommerhus.
  3. At sikre økonomien når vi ikke arbejder længere: De fleste danskere vælger også, at have en langsigtet pensionsopsparing med henblik på, at skabe et tilstrækkeligt indkomstniveau, når livet efter arbejdslivet begynder.

Fire enkle råd:

  1. Kom tidligt i gang med pensionsopsparingen. Jo før du begynder, jo flere penge kan du forvente at have til din alderdom.
  2. Spar det op, du har råd til - hvis du ikke kan spare det op, du gerne vil.
  3. Få rådgivning. Den rigtige rådgivning på det rigtige tidspunkt, kan være mange penge værd.
  4. Overvej din risikovillighed. Høj risiko giver mulighed for højt afkast og dermed en større opsparing. Lav risiko giver typisk lavere, mere stabilt afkast, men du må også forvente en lavere opsparing.

  • © Skandia 2018
  • 24-10-2018 05:39
  • 1.0.6850.27348:430