Indbetal ekstra

Regnestykket er enkelt. Jo flere penge du indbetaler på din pension, desto mere har du at leve for, når du går på pension. Ekstra indbetalinger kan også være en fordel, hvis du vil betale mindre i restskat eller ønsker at øge dit skattefradrag.

Blot skal du være opmærksom på, at der er et loft for, hvor meget du må indbetale til aldersforsikring, og hvor meget du kan få fradrag for, når du indbetaler til ratepension. Du kan indbetale ubegrænset med fradrag til en livrente.

Som kunde i Skandia kan du oprette en ny pensionsopsparing eller sætte ekstra penge ind på din nuværende opsparing. Det gælder både engangsbeløb og løbende indbetalinger.

Hvordan du sætter ekstra penge ind afhænger af, om du indbetaler privat eller via din arbejdsgiver.

Indbetal ekstra på din firmapension

Sådan indsætter du et engangsbeløb

Hvis du vil indbetale et engangsbeløb, kan du gøre det ved at give din arbejdsgiver besked, som  herefter trækker beløbet fra din løn og indbetaler det til Skandia.


Sådan forhøjer du dine løbende indbetalinger

Hvis du vil forhøje dine løbende indbetalinger, skal du enten kontakte Skandia eller din pensionsrådgiver.

Indbetal ekstra på din privatpension

Sådan indsætter du et engangsbeløb

Log på via din netbank og overfør det beløb, du ønsker at overføre på reg.: 1670 kontonr.: (dit CPR-nr. uden bindestreg).

Hvis du overfører et større beløb, er det en god idé, at du kontakter Skandia, da der godt kan gå længere tid, før det vil fremgå af din oversigt på 'Mit Skandia'.

Sådan forhøjer du dine løbende indbetalinger

Hvis du vil forhøje dine løbende indbetalinger, skal du enten kontakte Skandia eller din pensionsrådgiver.


Vil du oprette en ny pensionsordning?

Hvis du ønsker at oprette en ny pensionsordning, skal du indsætte minimum 18.480 kr. (2017). Du skal være opmærksom på, at jo mindre du indsætter, jo højere afkast er nødvendigt for at kunne dække det månedlige gebyr, som Skandia tager for at administrere ordningen.

Hvad koster det at sætte ekstra penge ind?

Du skal betale et indskudsgebyr på 1.524 kr. (2017), når du indbetaler et ekstra beløb på din pensionsordning. Andre administrationsomkostninger afhænger af, hvilken ordning du hører under. Her kan du se præcis, hvad det koster at indbetale ekstra til din firma- eller privatpension.

  • © Skandia 2017
  • 22-11-2017 19:05
  • 1.0.6361.19588:179