Nye regler for deling af pension ved skilsmisse

Den 1. januar 2007 træder der nye regler i kraft om deling af pensionsordninger ved skilsmisse. 

Reglerne indtil 1. januar 2007

De gældende regler for deling af pensionsordninger ved separation og skilsmisse er, at kapitalpensioner og ratepensioner som udgangspunkt indgår i bodelingen ved separation og skilsmisse, mens pensioner med løbende udbetalinger (f.eks. en livrente eller en pension i en pensionskasse) som udgangspunkt holdes udenfor, idet ejeren udtager disse ordninger som en personlig rettighed. Disse regler gælder for alle sager indledt inden den 1. januar 2007 - det vil sige statsamtet skal have modtaget ansøgningen.

Reglerne har haft den konsekvens, at der i forbindelse med skilsmisse har været tilfælde af skævdeling af pensionerne.

Reglerne fra 1. januar 2007

Hvis du bliver separeret eller skilt den 1. januar 2007 eller senere gælder følgende:

• Rimelige pensioner

  Udgangspunktet i de nye regler er, at ægtefællerne hver især tager egne rimelige pensionsordninger med sig ud af ægteskabet, dvs. at disse ikke skal deles. Der skelnes ikke mellem, om der er tale om en kapitalpension, ratepension eller en ordning med løbende udbetalinger, og heller om der er tale om en obligatorisk arbejdsmarkeds- eller firmapensionsordning eller en privat pensionsordning.
  
  Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensionsordninger er rimelige. Ved vurderingen af om en pensionsordning er rimelig, lægges der vægt på, om indbetalinger til ordningen er større end de på et givet tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger inden for det pågældende område. Dvs. at man skal sammenligne sig med, hvad der er sædvanligt for ens faggruppe.

Såfremt en ordning ikke er rimelig, skal den deles.

• Ægteskab, som har varet mindre end 5 år

  Såfremt ægteskabet har været af kortere varighed, hvilket er mindre end 5 år, tager ægtefællerne hver især egne pensionsordninger med sig ud af ægteskabet, dvs. at der ikke skal ske deling.  Der skelnes ikke mellem, om det er tale om ratepension, kapitalpension eller en ordning med løbende udbetalinger, eller om der er tale om en obligatorisk arbejdsmarkeds- eller firmapensionsordning eller en privat ordning. Der skelnes heller ikke mellem om en ordning er rimelig eller ikke.

Uanset ovenstående kan en ægtefælle dog godt blive pålagt at betale et beløb til den anden ægtefælle som fællesskabskompensation. Dette kan blive relevant, såfremt den ene ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og det skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller har arbejdet på nedsat tid.

• Ægteskab som har varet 15 år eller længere

  Har ægteskabet været af længere varighed, hvilket er 15 år eller mere, og der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensioner, kan der blive tale om kompensation med henblik på at sikre, at den ene af ægtefællerne ikke bliver stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende.

Praktik

Det er skifteretten, som tager stilling til, om der i forbindelse med en skilsmisse skal ske kompensation som ovenfor nævnt.

Kommer skifteretten frem til, at der skal betales kompensationen, skal den som udgangspunkt betales kontant eller afregnes som led i fællesboets deling (dvs. en skævdeling). Kan dette ikke lade sig gøre, skal ægtefællen i stedet give den anden ægtefælle en andel af sin pension, dvs. at der skal ske en deling.

Har ægtefællen flere pensioner, er det i lovgivningen bestemt, at delingen skal ske i følgende rækkefølge:

• Hvis der er en kapitalpension, gives andelen først heraf.
• Har ægtefællen ikke en kapitalpension, gives andelen af en ratepension,
• og har ægtefællen ikke en ratepension, gives andelen af en pension med løbende livsbetingede ydelser.

Hvis der er tale om en pension, som ikke er rimelig, og som dermed skal deles, er det også skifteretten, som fastlægger de nærmere betingelser.

Konsekvenser af de nye regler

De nye regler forsøger at gøre op med den skævdeling, som der er set eksempler på tidligere, jf. eksemplet ovenfor. De nye regler kan imidlertid føre andre problemer med sig.

For det første er reglerne præget meget af, at der er udgangspunkter og mange undtagelser, hvilket giver anledning til usikkerhed. Vurderingen af, hvornår en pension er rimelig, rejser også mange spørgsmål, og dette betyder, rådgivningen bliver vanskeligere.

For det andet kan kvinderne blive ramt hårdt af de nye regler. I mange ægteskaber er det nemlig således, at manden har den højeste pensionsordning, og efter 1. januar 2007 skal pensionsordninger, såfremt de er rimelige, som udgangspunkt ikke deles