Forside | Søg | Ordbog | Job | Kontakt os
 
print sidenUdskriv

Investeringsbegreber

> Aktier og obligationer
> Fonde
> Aktiefonde
> Obligationsfonde
> Om afkast og risiko

Aktier og obligationer

En obligation er et gældsbrev, og kan være udstedt af staten, realkreditinstitutter eller private virksomheder. En obligation er et lån med fast ydelse og løbetid, og derfor har obligationer traditionelt været betragtet som sikre investeringer.

En aktie er et ejerbevis. Som aktieinvestor ejer du en del af en virksomhed og alt efter virksomhedens succes, kan en aktie blive mere eller mindre værd udtrykt gennem kursudviklingen.

Fonde 

Fonde er en samlebetegnelse for de puljer man samler aktier og obligationer i. Når du investerer vælger du en fond udfra dine personlige kriterier. Det kan være geografi for eksempel. Måske ønsker du at støtte danske virksomheder, derfor vælger du en fond med udelukkende danske aktier. Du kan også foretrække at støtte mindre virksomheder, derfor vælger du en fond bestående udelukkende af aktier i små og mindre virksomheder. En fond administreres af en fondsforvalter. Fondsforvalterens opgave er, at sammensætte aktier eller obligationer, så der er størst mulighed for afkast.

Aktiefonde  

...består af mange forskellige enkeltaktier og kan bedst sammenlignes med investeringsforeninger. Aktiefonde kan være sammensat af aktier med fællestræk, for eksempel geografisk område og virksomhedsstørrelse.

Obligationsfonde

...har typisk beholdninger af obligationer med fælles karakteristika, for eksempel kortløbende statsobligationer, "lange" realkreditobligationer eller erhvervsobligationer.

Om afkast og risiko

Når du investerer dine pensionspenge kan du enten lade pensionsselskabet tage sig af investeringerne, eller vælge selv at have indflydelse på, hvem der investerer dem for dig - og hvordan de skal fordeles.

Hvis du vælger den sidste løsning, er der nogle ting du bør være opmærksom på:

 1 Afkast og risiko er to sider af samme sag.
Jo større investeringsrisiko du vælger at tage, jo større er afkastpotentialet. Omvendt stiger risikoen for tab i nedgangsperioder også.
 2 På kort sigt er det sådan, at aktiekurser typisk svinger mere end kursen på obligationer. Men hvis du sparer op i en længere periode (mere end 5 år) og spreder din investering på forskellige aktietyper, så viser historien, at udsvingene udjævnes - og at afkastet på aktierne er højest.

Derfor bør dine investeringer afhænge af din investeringshorisont og din personlige risikovillighed.

Hvis du er i tvivl om hvor risikovillig du er, kan du eventuelt prøve vores risikotest og samtidig få gode råd om om din investeringsprofil.