Forside | Søg | Ordbog | Job | Kontakt os
 
print sidenUdskriv

Vanskelig rygoperation - samarbejde mellem det private og det offentlige

En kunde kontaktede Lifelinelinjen®, da han havde nogle ubestemmelige smerter i ryg, hofter og bækken.

Han havde en røntgenhenvisning fra sin egen læge og blev, via Skandias behandlernetværk, røntgenfotograferet få dage efter hos en specialist. Dagen efter fik han tid hos en ortopædkirurg, og billederne viste her, at der var noget ved hoften - måske en cyste.

Han kom i behandling, hvor han fik indsprøjtninger med noget lokalbedøvende og binyrebarkhormon. Ortopædkirurgen skønnede, at der ikke kunne opereres. Manden havde fortsatte smerter, og ortopæden kontaktede derfor hospitalet, da der var tale om et vanskeligt tilfælde.

Ortopædkirurgen og det pågældende hospital kørte herefter et samarbejde over nogle måneder for at hjælpe kunden bedst muligt. En CT-scanning viste en forsnævring i rygmarvskanalen og forandringer i diskus, og det var det, som gav ham de slemme smerter. Han blev herefter tilknyttet hospitalets Rygcenter, men ventetiden på en operation var meget lang.

Han ringede derfor igen til Lifelinelinjen® og fik en tid hos en ortopæd 5 dage efter. Efter endnu 5 dage blev han opereret på et privathospital i Skandias Netværk.

Det var en stor og vellykket operation, han gennemgik. På hospitalets Rygcenter skulle han både vente på forundersøgelsen og operation, og han var derfor meget glad og lettet over at være kommet hurtigt igennem.