Hjælpen er blot en opringning væk - 7010 0117
Du skal kontakte Lifelinelinjen®, hvis du får brug for hjælp fra din sundhedsforsikring. Lifelinelinjen® er bemandet med uddannede sygeplejersker, som på hverdage i dagtimerne sidder klar ved telefonerne for at hjælpe og vejlede dig optimalt i en given skadesituation og et eventuelt efterfølgende behandlingsforløb.
Det er vanskeligt for sygeplejerskerne at stille den korrekte diagnose over telefonen. Vi anbefaler derfor, at du altid konsulterer din egen læge, før du ringer til os. Samtidig kan din egen læge, hvis du ønsker det, få din journal efter afsluttet undersøgelse / behandling.
Personligt Lifelinekort
Du får et personligt Lifelinekort, som er på størrelse med et kreditkort, så du nemt have det liggende i pungen. Kortet indeholder de oplysninger, du har brug for, når du skal anmelde sygdom eller skade - blandt andet telefonnummeret til Lifelinelinjen®.
Undersøgelse, konsultation og behandling gennemføres hos speciallæge (f.eks. hudlæge, ortopædkirurg og psykiater) eller på privathospital i Skandias Netværk.
Behandling hos psykiater
Psykiatriske diagnoser er dækket med op til 100.000 kr. samlet i den tid, forsikringen gælder. Du skal være fyldt 18 år for at få dækket psykiatrisk behandling.
Behandling eller konsultation hos specialist
Dækker behandling hos fysioterapeut, zoneterapeut, akupunktør eller kiropraktor, samt konsultation hos psykolog. Henvisning skal ske via egen læge eller Skandia.
Antallet af behandlinger hos kiropraktor og konsultationer hos psykolog er, hver for sig, begrænset til 10 behandlinger inden for 12 måneder.
For fysioterapi, zoneterapi og akupunktur gælder, at der samlet er 10 behandlinger inden for 12 måneder.
Behandling hos klinisk diætist
Du kan få dækket ét behandlingsforløb hos en klinisk diætist. Det kræver, du får en henvisning fra din læge, og du har en BMI på mindst 30. Et behandlingsforløb indebærer op til 5 konsultationer inden for 12 måneder.
Livstruende kræft- og hjertesygdomme kræver akut behandling, og derfor skal du først og fremmest anvende de akutte pakkeforløb i det offentlige sundhedsvæsen. Din sundhedsforsikring giver dig supplerende adgang til rådgivning og hjælp i den videre proces. Du har mulighed for at få hjælp, hvis der opstår unødig ventetid, eller hvis intentionerne med pakkeforløbet efter Skandias vurdering ikke opnås.
Second Opinion i særlige tilfælde
Du har i visse tilfælde mulighed for at få en ekstra medicinsk vurdering. Det gælder, hvis du har en livstruende eller særlig alvorlig sygdom eller skade - eller du står overfor at skulle beslutte dig for en risikabel behandling, som i sig selv kan være livstruende eller give andre varige mén end selve sygdommen.
Skandia afgør i den enkelte situation, om du har mulighed for at få en medicinsk vurdering hos en af vores specialister.
Operation og hospitalsbehandling gennemføres på privathospital eller klinik i Skandias netværk i Norden og Tyskland.
Det er sygeplejerskerne på Lifelinelinjen®, der med deres ekspertise vælger, hvor behandling eller operation skal foregå.
Medicin
Dækker medicin under behandlingskrævende indlæggelse eller ambulant operation, dog maksimalt i 6 måneder efter den første dag, du er blevet behandlet.
Misbrug
Dækker ét behandlingsforløb og indtil 100.000 kr. i forsikringens levetid, uanset om det er alkohol, medicin eller narkotika. Der er ingen dækning, hvis det kan påvises, at der er et bestående eller tidligere afhængighedsforhold.
Hjemmehjælp
Dækker indtil 20 timers rimelig og nødvendig hjemmehjælp, dvs. sygepleje, børnepasning, rengøring og indkøb indenfor 30 dage efter større dækningsberettiget skade.
Dækker efterbehandling og genoptræning i op til 24 måneder i forbindelse med skade samt lægeordineret rekreationsophold i Danmark i op til 30 dage.
Dækker rimelige og nødvendige transportomkostninger for den forsikrede i tilknytning til dækningsberettiget behandling, når der er mere end 100 km til behandlingsstedet.
Hjælpemidler
Erstatning for rimelige, nødvendige og midlertidige hjælpemidler i forbindelse med, at en sygdom kureres, eller en skade heler.
Social og medicinsk ledsager
Ved indlæggelse uden for Danmark betales udgifter til rejse, transport og logi for en ledsager med familiemæssig tilknytning. Desuden kan en medicinsk uddannet person følge med på rejsen for at sikre et optimalt behandlingsforløb.
Dækning af børn mellem 1 og 18 år
Forsikringen kan gælde fra barnet fylder 1 år, til det fylder 18 år.
Hospice
Dækker udgifter til ophold på danske private hospices.
Hjemmehospiceordning kan alternativt vælges ved livstruende diagnose uden behandlingsudsigt.
Udgiften er begrænset til 100.000 kr.
Forsikringssum på 3.000.000 kr.
Forsikringssummen er 3.000.000 kr. pr. skade pr. år.
Ønskes tilvalgsdækninger skal alle i ordningen omfattes af disse. Ved firmaaftaler kan grunddækningerne udvides på følgende vis:
Fysioterapi, zoneterapi og akupunktur erstattes med maksimalt 20 behandlinger inden for 12 måneder. Kiropraktorhjælp udvides med op til 20 behandlinger inden for 12 måneder.
Konsultation hos psykolog dækkes med 20 behandlinger inden for 12 måneder. Herunder gælder også behandling for udbrændthed som følge af kronisk og langvarig stress.
Du får mulighed for at komme i behandling for cancer på et hospital i Skandias netværk - samt eventuelt i USA og Europa - uden at bruge de offentlige pakkeforløb først.
Lifeline Plus Erhverv kan efter behov også udvides med en helbredsundersøgelse hos speciallæge. Testen omfatter blandt andet spørgeskema, lægeundersøgelse samt efterfølgende samtale med læge og rådgivning på baggrund af urin- og blodprøver.