Sådan er du dækket

Vær særlig opmærksom på disse forhold, hvis du vælger at gå direkte i behandling.

Antal behandlinger

Antallet af behandlinger kan variere alt afhængig af din forsikring. Det fremgår af dine forsikringsbetingelser.

I de fleste tilfælde har du mulighed for at få:

  • samlet indtil 10 behandlinger inden for 12 måneder hos en fysioterapeut, en akupunktør eller en zoneterapeut. Du kan frit vælge mellem de tre behandlingstyper
  • indtil 10 behandlinger inden for 12 måneder hos en kiropraktor. 

Fysioterapi

Sundhedsforsikringen dækker kun behandlinger, som er berettiget til offentligt tilskud. Og kun den andel, du selv skal betale, når du har en henvisning fra din egen læge. 

Få en henvisning hos din læge

Derfor er det en fordel for dig, hvis du først går til din egen læge og får en henvisning til en fysioterapeut, så du kan få offentligt tilskud.

Du skal tage henvisningen fra lægen med til behandleren.

Behandler med overenskomst

Vælg en behandler, der har overenskomst med sygesikringen. Dermed du er fuldt dækket, for de behandlinger, det offentlige yder tliskud til.

Akupunktur og zoneterapi

Den zoneterapeut eller akupunktør, du benytter, skal være Registeret Alternativ Behandler (RAB-behandler).

Ved akupunktur dækker forsikringen maksimalt med 400 kr. pr. behandling.

Kiropraktor

Den kiropraktor, du benytter, skal være autoristeret af Sundhedsstyrelsen.

Hvis kiropraktoren finder det nødvendigt, dækker forsikringen også et røntgenbillede.
 

Behov for anden behandling

Hvis du får behov for anden behandling end fysioterapi, akupunktør, zoneterapi eller kiropraktor, skal Skandia godkende behandlingen, før du starter den. Det kan blive nødvendigt at hente flere oplysninger hos dig eller din læge.


Forsikringen dækker ikke

  • Bestående og kroniske lidelser samt følger heraf, hvis lidelsen er opstået, før forsikringen trådte i kraft.
  • Forebyggende behandling.
  • Skade opstået i forbindelse med udøvelse af professionel sport.
  • Behandlingsformer, der ikke er berettigede til offentligt tilskud som fx massage, chokbølgeterapi og ostepati.

Læs mere

Du kan læse mere om, hvordan du er forsikret i de generelle forsikringsbetingelser.

Hent eller bestil forsikringsbetingelser

Der kan dog være særlige betingelser på netop din sundhedsforsikring. Det fremgår af dit forsikringsbevis, som du har modtaget med posten, da du fik din sundhedsforsikring.

Fandt du det, du søgte?

x

Har du spørgsmål...

...til din sundhedsforsikring?

Få svar:

Hverdage 8.30 - 16.00

T 7012 1213
skandia@skandia.dk

Egen læge med på råd

Det er en fordel for dig, at din egen læge er med på sidelinjen i dit behandlingsforløb.

Din læge kender dig og kan bedst vurdere hvilken specialist eller behandler, du har brug for.

Gå derfor til din egen læge, inden du anmelder din skade.