Teenager med stor cyste i kæben

Forældrene til en 17-årig dreng kontaktede Lifelinelinjen®, fordi deres søn led af hovedpine og synsforstyrrelser.

Han havde været hos sin egen læge to måneder forinden, hvor han var blevet henvist til hospitalet. Der var dog ikke sket yderligere i sagen siden da. Lifelinelinjen® henviste kunden til en neurolog, da han fortsat var meget træt og havde mange migræneanfald.

Neurologen fandt ikke, at der var noget galt, men valgte alligevel at sende drengen til en MR-scanning. Scanningen viste en stor cyste på 2x3 cm i drengens kæbe, som skulle fjernes operativt. Under operationen, som blev gennemført 12 dage efter, fandt kirurgen endnu en cyste, som også blev fjernet. Hvordan cysterne er opstået, kan ingen forklare, men de var heldigvis godartede.

Hovedpinen og synsforstyrrelserne forsvandt derefter.

Ingen dækning af tænder

En kvinde kontaktede Lifelinelinjen®, da hun havde problemer med en tand, som hun havde fået rodbehandlet. Da forsikringen ikke dækker nogen form for tandbehandling eller kirurgisk indgreb, kunne vi ikke hjælpe hende. 

Hurtig behandlig af meniskskade

En mand kontaktede Lifelinelinjen®, da han havde smerter i venstre knæ - smerter som var opstået efter motionsløb. Han havde været på skadestuen nogle dage tidligere, men her mente man ikke, at der var noget galt.

Imidlertid følte manden stadig smerte og ønskede derfor at blive tilset af en ortopæd (en læge med speciale i led og knogler). Kunden fik derfor en tid hos en ortopædkirurg, og her var meldingen klar - der var tale om en meniskskade.

En kikkertundersøgelse blev gennemført, og samtidig blev der fjernet noget væv. Efter et par uger var han til kontrol, og alt så fint ud.

Psykologhjælp ved stress og krise

En kvinde kontaktede os for at få en tid hos en psykolog. Hun var stresset og i en mindre krise på grund af familiære problemer.

Hun fik en tid til konsultation hos en psykolog i Skandias netværk få dage efter. Psykologen valgte dog at ringe kunden op allerede samme dag, da han gerne ville høre, hvordan hun havde det.

Det blev til et helt ukompliceret forløb, hvor kvinden fik de 10 behandlinger, hun via sin Lifeline sundhedsforsikring havde ret til.

Smerter i underlivet - et akut tilfælde

En kunde med smerter i underlivet kontaktede Lifelinelinjen®. Smerterne var opstået under en ferie, og hun var derfor blevet transporteret hjem via sin Rejseforsikring og derefter akut indlagt på hospitalet. Aftalen med hospitalet var nu, at hun skulle være indlagt, indtil hun skulle opereres for en cyste fem dage efter.

Kunden ringer, fordi hun ikke vil vente på operationen, og hun vil derfor gerne overføres til Hamlet Privathospital for at få operationen gennemført med det samme.

Vi kunne imidlertid ikke hjælpe denne kunde, da hun allerede var indlagt og skulle have foretaget det, man kalder en subakut operation (en hasteoperation).

Ifølge vores betingelser dækker forsikringen ikke situationer, som er akutte. Derfor fik kunden et afslag.

Hurtig behandling til kvinde med celleforandringer

En kvinde kontaktede Lifelinelinjen®, da hendes egen læge havde konstateret celleforandringer i livmoderhalsen.

Allerede dagen efter fik hun en tid hos en gynækolog i vores netværk, som vurderede, at der skulle tages en biopsi. Vi godkendte det videre forløb med det samme, og seks dage senere blev biopsien taget. Den viste, at et keglesnit var nødvendigt. Indgrebet bliver godkendt og gennemført 14 dage efter.

Kort tid herefter var kvinden rask igen og tilbage på sit job.

Fandt du det, du søgte?

x

Et typisk forløb

Vi har siden 1999 hjulpet mange til at komme hurtigt til undersøgelse eller i behandling.

Et typisk forløb

Egen læge med på råd

Det er en fordel for dig, at din egen læge er med på sidelinjen i dit behandlingsforløb.

Din læge kender dig og kan bedst vurdere hvilken specialist eller behandler, du har brug for.

Gå derfor til din egen læge, inden du anmelder din skade.