Fra investeringsafkast til depotrente
Investeringsafkastet er det direkte afkast af de investeringer, som Skandia foretager med din og de øvrige kunders pensionsopsparing. Depotrenten er det afkast, din pensionsopsparing vokser med, hvis du sparer op i Skandia Bonuspension eller Skandia Liv A.
Depotrenten lægges fast ud fra investeringsafkastet samt en række andre faktorer, heriblandt pensionsafkastskat, risikoforrentning og udligninger via skyggekontoen.
Fra årets investeringsafkast til årets depotrente i 2011
|
Skandia Bonuspension |
Skandia Liv A |
Investeringsafkast før pensionsafkastskat og før investeringsomkostninger |
-1,2% |
9,8% |
| Investeringsomkostninger |
-0,3% |
-0,2% |
| Pensionsafkastskat |
0,3% |
-1,4% |
| Risikoforrentning |
-0,2% |
-0,3% |
| Risiko- og omkostningsresultat |
-1,1% |
-0,5% |
| Overførsel til/fra skyggekonto |
1,9% |
7,5% |
Overførsel til/fra bonuspotentiale på fripoliceydelser |
3,4% |
0,0% |
| Regulering af ekstrahensættelser |
-0,5% |
-13,3% |
| Depotrente før garantibetaling |
2,3% |
1,5% |
| Garantibetaling |
-0,1% |
-0,04-0,54% |
| Depotrente efter garantibetaling |
2,1% |
1,0-1,5% |
VÆR OPMÆRKSOM PÅ
På grund af afrunding i ovenstående tabel, kan en summering af tallene give små afvigelser.
Depotrente
Depotrenten er det afkast din pensionsopsparing bliver opskrevet med, når du sparer op i Skandia.
Depotrenten afhænger af afkastet på de investeringer, vi foretager for at få dine pensionspenge til at vokse - og afkastet afhænger af, hvordan finansmarkederne opfører sig. Derfor kan depotrenten ændre sig fra måned til måned.
Investeringsafkast
Investeringsafkastet er det direkte afkast af de investeringer, Skandia foretager. Afkastet bliver målt i procent - og det er afhængigt af, hvordan finansmarkederne opfører sig.
Investeringsomkostninger
Der bliver hvert år trukket et beløb fra investeringsafkastet, som dækker det, det koster at investere dine penge.
Pensionsafkastskat
Den skat, du betaler af afkastet på din pensionsopsparing. Pensionsafkastskatten udgør i øjeblikket 15 %. Skandia sørger for at afregne pensionsafkastskatten.
Risikoforrentning
Der er forbundet en vis risiko ved, at Skandias egenkapital stiller kapital til rådighed i situationer, hvor der er for få midler til at dække vores forpligtelser over for kunderne. Det kunne fx være ved meget kraftige og pludselige rentefald. Den risiko betaler kunderne for.
Risiko- og omkostningsresultat
Risiko: Der bliver hvert år trukket et beløb fra din pensionsopsparing til at dække forsikring ved sygdom, invaliditet og dødsfald. Hvis vores kunder for eksempel ikke bliver så invalide som vi havde forventet, får kunderne en del af de penge tilbage som risikobonus. Risikoresultatet bruges til at nedsætte eller forøge skyggekontoen.
Omkostninger: En del af det beløb, du indbetaler hvert år, går til at dække de omkostninger, der er ved at administrere din pensionsopsparing. Hvis omkostningerne et år er lavere, end det vi har opkrævet, så får du en del af de penge tilbage i omkostningsbonus. Omkostningsresultatet bruges til at nedsætte eller forøge skyggekontoen.
Resultatet af risiko og omkostninger viser altså forskellen mellem de forventede og de faktiske udgifter til forsikringsdækninger og administration. Skandia har på forhånd opkrævet de forventede udgifter hos kunderne. Forskellen mellem de opkrævede udgifter og de faktiske udgifter, lægges i kassen for fællesudgifter/-indtægter, også kaldet skyggekontoen. Er der underskud på omkostninger og forsikringer, trækkes underskuddet i skyggekontoen.
Bonuspotentiale på fripoliceydelser
I år med ekstraordinært store tab på investeringerne kan det være nødvendigt at reducere bonuspotentialet på fripoliceydelser. Reduktionen fjernes i takt med, at investeringsafkastet bliver bedre.
Skyggekontoen
Skyggekonto er midler, som Skandia har lagt ud for kunderne i år med underskud. Skandia har ret til at modregne saldoen på skyggekontoen i fremtidige overskud.
Betaling for ydelsesgaranti
Du betaler for, at du er garanteret en minimumsudbetaling, når du går på pension.
Regulering af ekstrahensættelse
Skandia skal til hver en tid kunne opfylde de forpligtelser, vi har overfor dig som kunde. Det vil sige, vi skal kunne udbetale pensioner, forsikringer og så videre.
Hvis der er noget, der ændrer sig i de forudsætninger, vi har lavet vores beregninger på baggrund af, kan det være nødvendigt at lave ekstrahensættelser. Hvis markedsrenten for eksempel viser sig at være lavere end den rente, Skandia har forudsat, skal vi regulere ekstrahensættelserne, så vi kan leve op til vores forpligtigelser.